izle

Tænderskæren

Tænderskæren symptomer

  • Regulær tandpine
  • Smerter i ansigt, kunder, kranie, nakke, øre & kæbeleddet.
  • Spændingshovedpine
  • Træthed
  • Smerter når du gaber

Flere og flere mennesker lider under stress. Det kan give sig udslag på mange måder - men vidste du, at stress også kan give ondt i tænderne?

Stressrelaterede tandproblemer rammer især kvinder mellem 18-31. Du kan opleve det som en regulær tandpine eller som smerter i ansigt, kinder, kranie, nakke, øre og kæbeleddet. Det kan også give spændingshovedpine, træthed eller smerter, når du gaber.

Smerterne opstår ved, at man overbelaster tyggemusklerne om natten ved ubevidst at skære tænder eller bide tænderne hårdt sammen. Det kan også ske i løbet af dagen, men det forekommer som oftest om natten.

Læs om, hvordan vi kan afhjælpe smerterne her....
Hos Dine Tandlæger kan vi ikke kurere dig for stress, men vi kan kurere dig for smerterne. Det gør vi ved at give dig en refleksfrigørende stabiliserings-skinne. Det er en skinne, man sætter fast i over eller undermunden, inden man skal sove.

Hovedpinen og tandpinen opstår, når du bider hårdt sammen og skærer tænder og ved at bruge en skinne, bryder du det refleksmønster, der er opstået.

Efter et par måneder kan du i de fleste tilfælde undvære skinnen, og dukker problemerne op igen, finder du skinnen frem.

Bidskinner er lavet af klart plastik og passer til tænderne i enten over- eller underkæben. De fremstilles efter aftryk af tænderne.